Royal Danish Theater’s Aladdin review

Her kommer et lille kulturelt indslag af slagsen – og et lidt længere indslag end jeg plejer. Det er vist nok første review af et teaterstykke, hvilket måske også har noget at gøre med at pengepungen ikke rækker til utallige forestillinger om året. Kom endelig med lidt feedback, og ellers bare læs løs!

Aladdin, Atelier Krogbeck

Photo from Danish Royal Theater’s website

Translation on the way.

I onsdags surfede jeg lidt på nettet, og fandt pludselig mig selv inde på det Kongelige Teater’s hjemmeside – ikke en side jeg normalt benytter mig af, men trods dette, så jeg, at der var billige billetter til forpremieren til Aladdin. Ikke musicallen Aladdin fra Fredericia teater, men skuespillet. Det var et tilbud jeg ikke kunne sige nej til, og jeg fik hurtigt lokket en veninde med på ideen.

Torsdag aften tog min veninde og jeg så i teatret – ikke noget vi plejer at gøre, trods jeg godt kan lide at gå i teatret. Inden stykket, havde jeg ikke læst så meget op på, hvad selve stykket handlede om, da jeg gik ud fra, at når stykket hedder Aladdin. Jeg havde dog læst mig så meget frem til, at stykket er baseret på Adam Öenslagers version af eventyret, og at denne teaterversion skulle være noget moderniseret. Det skulle hurtigt vise sig at være rigtigt. Stykket var meget moderniseret. Moderniseret på sådan måde, at jeg, som hyppig teatergænger, ikke har set et skuespil magen til. Det var så moderniseret, at mange ældre gik i pausen allerede efter første akt – det var måske for meget for dem.
Selve historien var meget moderne og indeholdte politiske såvel som religiøse aspekter, som vi ser i dagens debat, men gjort humoristisk, sarkastisk, grænseoverskridende og vittigt facon, uden at være for stødende. Derudover havde stykket et vist seksuelt og lidenskabeligt træk. Ydermere var selve opsætningen morsom – skuespillerne kiggede ikke på hinanden, når de spillede, men kiggede derimod direkte ud på publikum. Det gav en slags 2D-effekt, hvilket spillede rigtig godt sammen med hele den modernisering stykket har gennemgået.

Nu har jeg ikke læst Öenslagers version af Aladdin, men brudstykker fra hans version blev læst op af fortælleren, som også havde evnen til at stoppe, spole frem og tilbage i stykket. Dette træk i stykket gav dels en bredere forståelse af stykket, da Öenslagers version af fortællingen, samt de politiske debatter, blev gennemgået at skuespillerne slev oppe på scenen.

Første akt holdte sig forholdsvist indenfor rammerne af den klassiske fortælling om Aladdin, hvoraf anden akt blev lidt, måske for, moderniseret efter min smag. Dog var stykket som helhed rigtig godt, og helt klart værd at se. Min veninde og jeg var positivt overraskede og der blev grinet og klappet hele stykket igennem – måske også fordi vi ikke havde så mange forventninger til stykket inden. Jeg giver en klar anbefaling til at tage ind at se stykket, og jeg tror også, at folk som ikke er vante teatergængere vil kunne lide denne version af eventyret om Aladdin.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s